Kalkhoff Image 1.B Excite 545Wh:
Kalkhoff Image 1.B Excite er en tysk elcykel i topkvalitet. Motoren er den sidste nye Bosch Performance Line Smart system centermotor med 75 Nm og et integreret batteri med 545 Wh. Distancen er op til 120 km, afhængig af den valgte assistance og de lokale forhold. Batteriet kan lades op mens det sidder på cyklen, eller det kan nemt afmonteres og tages med indendørs. På cyklens display kan du vælge mellem 4 assistancetrin, se køredata og tænde/slukke for lyset. Der er desuden walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når man trækker med cyklen.
Denne elcykel har 5 indvendige Shimano gear, Gates CDX remtræk og hydrauliske skivebremser. Den lave indstigning gør det nemt og hurtigt at komme på og af cyklen. Affjedringen i forgaffel og sadelpind giver god komfort, hvis man cykler på ujævne veje. Dækkene har indbygget beskyttelse mod punkteringer. Alle komponenter på denne elcykel er i en ekstra stærk kvalitet, som det kræves til cykler med elmotor. Cyklen kan bære op til 130 kg incl. person.