Din lokale selvstændige cykelsmed

Cykelforhandler med værksted i hjertet af Aarhus

PXL 20260815 175820174 scaled

Om Smedemark Cykler

Smedemark Cykler blev grundlagt i 2003 og har siden været en del af cykellivet i Aarhus.

I dag drives butikken af mig, Bjarne Smedemark Diedrichsen. Jeg har arbejdet med cykler i mere end 30 år, og i dag er det især værkstedet og det gode håndværk, der er omdrejningspunktet i Smedemark Cykler.

Når du afleverer din cykel på værkstedet, er det mig, du taler med, og mig der står for arbejdet. Jeg reparerer og servicerer stort set alle typer cykler – uanset om de er købt hos Smedemark Cykler eller et andet sted.

For mig handler god service om at finde den rigtige løsning. En cykel skal ikke have skiftet mere end nødvendigt, og jeg lægger vægt på at give en ærlig vurdering af, hvad der kan betale sig at reparere.

Selvom værkstedet fylder størstedelen af min hverdag, kan du selvfølgelig stadig købe en ny cykel hos Smedemark Cykler. Jeg er altid behjælpelig med rådgivning og med at finde den cykel eller elcykel, der passer til dit behov – også hvis den rigtige model skal bestilles hjem.

Som kunde hos Smedemark Cykler får du personlig betjening, mange års erfaring og én fast person at gå til – både når cyklen skal repareres, og når tiden er kommet til en ny.

Mød mig

Din lokale cykelmekaniker

Hos Smedemark Cykler møder du altid mig, Bjarne. Personlig service, mange års erfaring og godt håndværk – hver gang.